Driftsudvalget søger frivillige til 3 vigtige jobs
Holdleder til caféhold 2
En af Driftsudvalgets primære opgaver er at bemande Kroens Café tirsdage og torsdage samt i forbindelse med mange af Kroens øvrige aktiviteter – eksempelvis i forbindelse med kulturprogrammet og Aktivitetsudvalgets arrangementer.
Til den opgave har vi 5 caféhold, som i turnus bemander en uge på skift, og hvert hold har en holdleder, som fordeler caféværterne på ugens vagter.
En af vores grupper er hen over sommeren desværre blevet forældreløs og savner en ”mor eller far” til at tage ansvaret for og indgå i teamet på vores hold 2. Du indgår i øvrigt også i samarbejdet i Driftsudvalget, hvor vi holder møde en gang om måneden og koordinerer opgaverne inden for udvalgets ansvarsområder.
Du behøver ikke nødvendigvis selv at være cafévært eller i det hele taget at have kendskab til jobbet. Du skal blot kunne lide at tage ansvar og arbejde med mennesker i et godt teamwork.
Cafévært
Vi vil også give dig en enestående mulighed for at teste dit servicegen, og sammen med mange gode kolleger på Kroen at indgå som cafévært.
Jobbet Indebærer at passe caféen sammen med en makker på dage, hvor caféen er bemandet (tirsdage og torsdage) og ved kulturarrangementer. De fleste vagter er om aftenen, men der vil også være enkelte søndag eftermiddage. Du vil typisk få en vagt hver 5. uge.
Arbejdet består i at sælge drikkevarer, smørrebrød og kaffe og kage. Du får grundig oplæring i arbejdet som cafévært, og herunder at betjene kasseapparatet.
Koordinator af vores kokkehold
Med en reference til Driftsudvalget søger vi en frivillig, der vil påtage sig et ansvar for at koordinere bemanding og indsatser af vores kokkehold, som leverer maden til Kulturens arrangementer.
Det er på ingen måde et belastende job og du behøver ikke selv at indgå i kokkeholdene, ligesom du heller ikke deltager i Driftsudvalgets møder – vi har blot behov for en person, der kan svæve lidt over ”vandene” og koordinere bemandingen når behovet opstår – og selvfølgelig er du i en løbende dialog med Driftsudvalget.
I første omgang er bemandingen for efteråret 2023 allerede lagt på plads.
Vi håber at høre fra frivillige på Kroen, som vil benytte denne lejlighed til at komme tættere på vores fællesskab og arbejdet med at holde Kroens drift kørende til glæde for vores kunder og medlemmer.
Hold dig endelig ikke tilbage – Ring eller skriv til Jan Kongerslev, mobil: 23 33 66 47, mail: