MEDLEMSFORDELE

Medlemmer af Forsamlingshusets Venner kan købe et meget billigt årskort, der giver gratis adgang til de fleste af sæsonens kulturoplevelser på Kroen, og man kan som medlem få 20% rabat på billetter til eget brug, hvis de købes i forsalg en uge før arrangementet.

Som medlem kan man to år efter den første kontingentbetaling få stor rabat ved leje af Kroens selskabslokaler op til to gange om året. To medlemmer kan få rabat på samme lejemål (dog kun en, hvis det er Hestelængen). Og ved at kontakte viceværten kan medlemmer leje Kroens trailer og nogle ekstra borde og stole, hvis man har brug for dem til en fest hjemme.

Desuden kan man som medlem frit komme på Nødebo Kro i åbningstiden, deltage i de mange interessegrupper og mødes i forsamlingshusets café.

Og ikke mindst får man som medlem af Forsamlingshusets Venner glæden ved, at man med sit kontingent og sin frivillige arbejdsindsats bidrager til, at forsamlingshuset findes som fælles mødested i Nødebo.

Du er velkommen til at maile spørgsmål om medlemskab til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.