Cello og Klaver

20191124 Brantelid Hadland
 
Andreas brantelid & Christian Ihle Hadland
- virtuos musik for cello og klaver
Søndag den 24. November kl. 16
 
Den verdenskendte danske cellist Andreas Brantelid og den norske pianist Christian Ihle Hadland spiller værker af komponisterne Debussy, Shostakovich og Rachmaninov.

Andreas Brantelid er født i København i 1987 af svensk/danske forældre. Efter at have modtaget undervisning af sin far, Ingemar, fik Andreas sin solo-debut i en alder af 14 år med Elgars cellokoncert sammen med Det Kgl. Kapel i København. I dag er Andreas Brantelid en af ​​de mest eftertragtede kunstnere fra Skandinavien og har modtaget anmelderroser fra kritikere i hele verden.

I sidste sæson spillede Andreas Brantelid sammen med Poseidonkvartetten Schuberts store strygekvintet på Nødebo Kro, og der blev det aftalt, at han skulle komme igen. Han spiller på en 1707 ‘Boni-Hegar’ Stradivarius, venligst udlånt af den norske kunstsamler Christen Sveaas. Han bor sammen med sin kone og tre døtre i Nærum.
Christian Ihle Hadland er et af tidens varmeste navne i den unge elite. På bare ti år har han skabt sig et ry som en sand klavertroldmand, en musiker, hvis egenartede, delikate og raffinerede spil har sikret ham koncerter ved de største koncertscener verden over. Han er født i Stavanger i 1983 og modtog som 8-årig sin første klaverundervisning. Allerede i en alder af elleve år optoges han på Rogaland Musikkonservatorium, og i 1999 påbegyndtes lektioner hos professor Jiri Hlinka, både privat og ved Barratt Due Musikinstituttet i Oslo.

Ved koncerten i Nødebo vil de spille tre store cellosonater. Først Cello Sonata i d-mol komponeret af den franske komponist Claude Debussy i 1915 efterfulgt af Dmitri Shostakovichs sonate for cello og klaver, opus 40 fra 1934. Efter pausen spiller de Sergei Rachmaninovs cellosonate opus 19, som blev komponeret i 1901.

Koncerten er med i Hillerød Novemberfestival - Musik & Teater 2019. Læs om festivalens mange andre tilbud på www.hillerodfestival.dk

Billetter til denne fantastiske oplevelse koster 200 kr. ved indgangen og 190 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Gratis adgang med årskort.

Der er nummererede pladser i salen.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 24-11-2019 16:00
Slut dato 24-11-2019 18:00
Max gæster nummererede pladser
Billetpris ved indgang kr. 200,00
Billetpris ved forsalg kr. 190,00

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside