PH på ny

20190929 Margrete Grarup & Michael Sunding

PH på ny
Søndag den 29. september kl. 16

Nødebo Kro vil fejre lysmageren, digteren og samfundsrevseren Poul Henningsens 125 års fødselsdag i 2019 med denne koncert, hvor duoen Margrete Grarup & Michael Sunding præsenterer PHs viser i ny forklædning.

Med de to sangere og musikere bag rattet kører dette stykke danmarkshistorie med dets rigdom af ord og toner nu videre i fineste form, hvor musikken er fintunet, og der er plads til både alvor og begejstring. Besætningen er helt klassisk, klaver og vokaler, og duoen fører de gamle viser frem til nutiden med kærlige smil, følsomhed og finesse. Det er umiskendeligt PH, men PH på en ny måde, med både overraskelser og genkendelsens glæde. Frisket op så det kan nå både nye og gamle ører og måske skabe nye (om)tanker hos tilhørerne.

For selv om lyrikken har en del år på bagen, er PH’s ord om humanisme, ligestilling, det smukke men skrøbelige liv – og ikke mindst nødvendigheden af at sige tidsånden midt imod – lige så aktuelle i dag som dengang. Musikerne har taget deres egne musikalske baggrunde og menneskelige erfaringer med i bagagen og løfter materialet med saft, kraft og legesyge, der giver et helt unikt tæt samspil på scenen. Ifølge publikum venter der en koncertoplevelse, der er intens, medrivende og dynamisk – og med en farvepalet af nuancer, der kan få følelserne op i halsen og tårerne ud i øjenkrogene.

Margrete Grarup (vokal) har blandt meget andet 2 Danish Music Award nomineringer med sig – bl.a. for bedste vokal for albummet “Walk with me”, samt et langvarigt samarbejde med Kaare Norge og stor turnéefterspørgsel med bandet Grarup Allstars. Hun underviser i sang på Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg og er en efterspurgt solist, når det skal være særligt intenst, ærligt og swingende. “A wonderfully rich and expressive voice...a star” som Chris Mosey, All about Jazz skriver.

Michael Sunding (klaver, vokal, kalimba) har tidligere med stor succes fornyet nationalt arvegods og givet det nyt liv med de anmelderroste udgivelser ”The Melodies of Carl Nielsen” og ”The Melodies of Nordic Christmas” sammen med bassisten Mads Vinding. Begge blev Ugens Album på DR P8-jazz. ”Sådan kan man lege med nationalarven – hvis man er begavet nok”, ”elegant og ubesværet”, “finurlig duokunst af unikt tilsnit”, hedder det bl.a. i medierne, der drager paralleller til Jan Johanssons Jazz på svenska. Desuden bl.a. solokoncerter, langvarige samarbejder med Etta Cameron, Billy Cross, Kenn Lending og turnéer med Dr. Hook.

Billetterne koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 29-09-2019 16:00
Slut dato 29-09-2019 18:00
Billetpris ved indgang kr. 150,00
Billetpris ved forsalg kr. 140,00

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside