Børnespiseklubber på Nødebo Kro
Børnespiseklubberne mødes en gang om måneden i vinterhalvåret, laver mad på børnenes præmisser og afslutter sæsonen med en fælles middag med familierne.
Hver ret bedømmes på udseende, smag, sværhedsgrad og originalitet. Derudover bedømmes samarbejde og der udnævnes en stjernekok for aftenen for hjælpsomhed, flid, kreativitet eller en anden ekstraordinær indsats.
Deltagerpris: kr. 500 pr sæson for 6 gange, kr. 750 for år fire og fem.
Familiemiddag: kr. 50 pr. voksen, kr. 25 pr. barn
År 1. Mesterkokkeskolen – afsluttes med diplom og Mesterkokkeforklæde
Menuen ligger fast, opskriften finder børnene selv, omregner til antal deltagere på holdet og laver en indkøbsliste. Det er tilladt at være kreativ.
År 2. Gourmetkokkeskolen – afsluttes med diplom og Gourmetkokkestjerne
Vi skal lege med krydderier og krydderurter
Der vælges en holdkaptajn fra hvert hold, som har ansvar for opskrift, indkøbsliste og arbejdsfordelingen i køkkenet.
År 3. Den Internationale Kokkeskole – afsluttes med diplom og International kokkestjerne
Vi skal ud i verden og smage mad fra alle kontinenter
Holdkaptajnerne har ansvar for opskrift, indkøbsliste og indkøb. Børnene køber selv ind, en voksen betaler
År 4. Michelinkokkeskolen – afsluttes med diplom og Michelinkokkestjerne
Vi lærer at lave en tre-retters gourmetmiddag i samarbejde med en uddannet gourmetkok
År 5 - ? – Nødebo Kro’s Ungdomsspiseklub
Efter afsluttet kokkeskole forløb, kan de unge fortsætte i Nødebo Kro’s ungdomsspiseklub, hvor de selv planlægger menuen, køber ind, laver mad og vasker op.
Bemærk
Børnespiseklubben er en interessegruppe under Nødebo Kro og kræver medlemskab.
Deltagelse i spiseklubberne fordrer en vis grad af forældredeltagelse og frivilligt arbejde
Tilmelding sker hos Camilla på
til holdet er fyldt