Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • 1_hoved_10_12.jpg
  • 2_petri.jpg
  • 3_Banner_loppe.jpg
  • 4_frivillig_banner2.gif
  • 5_anne_dorthe.jpg
  • 6_banko.jpg
  • 7_billy.jpg
  • 8_foraar.jpg
  • 9_hoved_sne.jpg
  • 10_forsamling.jpg
nyhedlogo
streg1
 

Tilbud til nye beboere i Nødebo

Forsamlingshuset er Nødebos fælles samlingssted og for at kunne bruge huset, skal man være medlem af Foreningen Forsamlingshusets Venner. Man kan godt købe billetter til offentlige arrangementer på Nødebo Kro uden at være medlem, men hvis man er medlem, bliver det billigere, og desuden kan man så deltage i mange andre aktiviteter på Kroen.

Hvis du er ny i Nødebo får du mulighed for at få et gratis medlemskab i det kalenderår, du flytter til byen. Du skal blot melde dig ind her på hjemmesiden og skrive, hvornår du er flyttet ind på adressen.

Tilmelding kan foregå her

streg1
 

Nyt nummer af Kirke & Kro er på gaden.

Juni nummeret 2022 .Det kan downloades her fra hjemmesiden.

Hent hele bladet HER

 
streg1
 

Frivillige jobs på Nødebo Kro.

Det er hyggeligt og forbundet med mange sjove oplevelser, at deltage i frivilligt arbejde, på vores kro..

Har du lyst til mere viden om hvad muligheder der er Tryk HER

streg1
 

Aflevering af loppeeffekter

Loppeladen åbner for modtagelse af loppeeffekter lørdag den 14. maj og vil være åben hver lørdag mellem 10 og 12 frem til loppemarkedet.

Afhentning
Har du ikke selv mulighed for at aflevere effekter, kontakt da Jytte Møller på telefon 30263231 og aftal tid og sted for afhentning.

Mød forfatteren Morten Pape

20221123 morten pape Foto Søren Rønholt
 
Onsdag den 23. november kl. 19.30
 
Morten Pape rammer med sine romaner dér, hvor det gør mest ondt. Med sit intense og ærlige indblik i opvæksten i Urbanplanen på Amager stiller han skarpt på stærkt frustrerede og understimulerede samfundsgrupper.
 
Morten Pape er født i 1986 og opvokset på Amager i Urbanplanen, der er et ghettoområde med 2500 boliger og med store sociale problemer. Han er bachelor fra film- og medievidenskab ved Københavns Universitet og under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Han har igennem flere år været tilknyttet Nimbus Film som blandt andet tekstforfatter og idéudvikler. Morten Pape har tidligere arbejdet som lærervikar på Dyvekeskolen på Amager – den selvsamme folkeskole han har gået på, og hvor store dele af hans debutroman udspiller sig. Morten Pape boede de første 20 år af sit liv i Urbanplanen og flyttede i 2015 tilbage i to måneder for at skrive “Planen”, der udkom i 2015 og er hans debutroman.
 
”Planen” handler om opvæksten i den amagerkanske ghetto. Urbanplanen danner rammen for en moderne dannelseshistorie, der samtidigt formidler de seneste 20 års Danmarkshistorie set fra ghettoen. Udover at skildre, hvordan det har været at vokse op i et multikulturelt kvarter, hvor vold og kriminalitet er en del af dagligdagen, fortæller den selvbiografiske roman også, hvordan en familie på bunden af samfundet langsomt går i opløsning. Historien spænder i tid helt fra Mortens tidlige barndom og frem til, at han som ung voksen vender tilbage til sin gamle skole som lærervikar. Det er en gribende og barsk historie, der i den grad kryber ind under huden. Romanen fik fine anmeldelser og modtog desuden Debutantprisen på Bogforum.
 
I 2018 fulgte Morten Papes anden roman ”Guds bedste børn” fra samme miljø. En hjerteskærende og kvalmende fortælling om racisme, vold og svigt. Ti år tidligere blev det 16-årige avisbud Deniz Uzun dræbt med et kølleslag af en 15-årig dreng, mens han sad på en trappe og spiste pizza med sin ven. Drabet var ifølge politiet fuldstændig umotiveret, men vidner til mordet var ikke i tvivl om, at der var tale om en racistisk hadforbrydelse. Papes roman er fiktion, men den bygger på sagen om drabet på Deniz Uzun. 'Guds bedste børn' vandt DR Romanprisen i 2019.
 
I 2021 afsluttede Pape sin Amager-trilogi med ”I ruiner”. Romanen er en fortælling om tab, ødelæggelse, hævn og tilgivelse og bevæger sig fra Amagerbankens krak, tilbage til folkemordet i Rwanda og frem til De Gule Vestes oprør i Paris. Vi følger hændelserne igennem Amalie, som vokser op i en middelklassefamilie, der mister alt efter deres investering i Amagerbanken. Amalie flytter fra familien, dropper ind og (eller bliver smidt) ud af diverse gymnasier og har generelt svært ved at tilpasse sig. Da hun ved et tilfælde møder en sorgterapeut fra Rwanda, føler hun for første gang, at der findes en mening med hendes liv. Hun rejser til Rwanda for at deltage i mindehøjtideligheden på 25-året for folkemordet, som det virker altafgørende for hende at deltage i, og langsomt synes også hendes egen families hemmeligheder at træde frem for læseren. 
 
Det er især den sidste bog i trilogien, som Morten Pape vil tage udgangspunkt i. Hør den spændende fortælling om tilblivelsen af romanen og bliv inviteret med ind i Morten Papes forfatterunivers.
 
Billetter til foredraget koster 100 kr. ved indgangen og 90 kr. i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.
Gratis adgang med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

 
Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 23-11-2022 19:30
Slut dato 23-11-2022 21:30
Billetpris indgang 100,00
Billetpris forudbestilling 90,00
Årskort Gratis

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden
Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført. Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Forskellige kunstner vil i årets løb udstille deres kunst på Nødebo Kro. Her kan du se hvem der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden

 

Lars Davidsen
I forsamlingshuset Nødebo Kro er der skiftende kunstudstillinger og i disse månederer det Lars Davidsen der udstiller sine fotos. Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500. Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside