Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • 1_hoved_10_12.jpg
  • 2_petri.jpg
  • 3_Banner_loppe.jpg
  • 4_frivillig_banner2.gif
  • 5_anne_dorthe.jpg
  • 6_banko.jpg
  • 7_billy.jpg
  • 8_foraar.jpg
  • 9_hoved_sne.jpg
  • 10_forsamling.jpg
nyhedlogo
streg1
 

Tilbud til nye beboere i Nødebo

Forsamlingshuset er Nødebos fælles samlingssted og for at kunne bruge huset, skal man være medlem af Foreningen Forsamlingshusets Venner. Man kan godt købe billetter til offentlige arrangementer på Nødebo Kro uden at være medlem, men hvis man er medlem, bliver det billigere, og desuden kan man så deltage i mange andre aktiviteter på Kroen.

Hvis du er ny i Nødebo får du mulighed for at få et gratis medlemskab i det kalenderår, du flytter til byen. Du skal blot melde dig ind her på hjemmesiden og skrive, hvornår du er flyttet ind på adressen.

Tilmelding kan foregå her

streg1
 

Nyt nummer af Kirke & Kro er på gaden.

Juni nummeret 2022 .Det kan downloades her fra hjemmesiden.

Hent hele bladet HER

 
streg1
 

Frivillige jobs på Nødebo Kro.

Det er hyggeligt og forbundet med mange sjove oplevelser, at deltage i frivilligt arbejde, på vores kro..

Har du lyst til mere viden om hvad muligheder der er Tryk HER

streg1
 

Aflevering af loppeeffekter

Loppeladen åbner for modtagelse af loppeeffekter lørdag den 14. maj og vil være åben hver lørdag mellem 10 og 12 frem til loppemarkedet.

Afhentning
Har du ikke selv mulighed for at aflevere effekter, kontakt da Jytte Møller på telefon 30263231 og aftal tid og sted for afhentning.

Musical, opera og nordiske viser

20230305 Gitta Maria Sjöberg samled

med Gitta-Maria Sjöberg, Matti Borg og Markus Emil Borg
Søndag 5. marts kl. 16
 
Det bliver en eftermiddag med dramatiske opera toner, smægtende musicalmelodier og udpluk af den svenske og danske sangskat, når operasangerne Gitta-Maria Sjöberg og Matti Borg sammen med deres søn musicalstjernen Markus Borg giver koncert i Nødebo.
 
Gitta-Maria Sjöberg er Kgl. Operasanger og sangpædagog. Hun er født i Trollhättan, Sverige, fik sin uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus og Opera-Akademiet i København og har efter mere end 25 år som operasolist ved Det Kgl. Teater i dag sin base i Helsingør. Sopranen Gitta-Maria Sjöberg er med sin exceptionelle stemme en efterspurgt gæstesolist i store dele af verden, både i operahuse, koncertsale og ved festivaler.
 
I de senere år har hun også virket som underviser ved mange Master Classes i både ind- og udland, hvor unge lovende talenter nyder godt af hendes store erfaring. Hun har indspillet flere CD’er og i den seneste DVD høstet mange kritikerroser for rollen som Kostelnicka i Janaceks opera ”Jenufa”. For nylig har Gitta-Maria Sjöberg og Polina Fradkina udgivet indspilningen ”Passing Through” med russiske og danske sange. Gitta-Maria har modtaget en lang række priser i Danmark og Sverige, blandt andet Birgit Nilsson Prisen og Edith Brodersens Æreslegat. Hun er formand for The Birgit Nilsson Society, kunstnerisk leder af Nordic Song Festival og er udnævnt til Ridder af Dannebrog.
 
Matti Borg er uddannet komponist og sanger fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med efterfølgende studier i London og Sverige. Hans kompositioner omfatter vokal- og kormusik, orkestermusik, kammermusik, teatermusik, musicals og musik til pædagogisk brug. Matti Borgs værker er blevet opført i Europa, Japan, Rusland, Canada og USA. Flere værker er udgivet på CD: ”Lykkedag”, ”Nordic Folksongs & Ballads”: 15 Songs to poems by Gustaf Fröding, og ”Landscape”: 12 poems by J.P. Jacobsen. ”Passing through” med 5 digte af Prins Henrik.
 
Sanger og skuespiller Markus Emil Borg er søn af Gitta-Maria og Matti Borg og er en af de unge lysende stjerner på den danske musical himmel. Han er uddannet ved Den Danske Scenekunstskole i Fredericia og spillede Fyedka, den unge russiske, kristne mand, der forelsker sig i mælkemand Tevjes yngste datter i den anmelderroste ’Spillemand på en tagryg’ på Det ny Teater i 2021. Markus havde stor succes, da han med kort varsel sprang ind i hovedrollen som Ned Willard i Bellevue Teaterets anmelderroste forestilling ”Den Evige Ild” baseret på Ken Folletts roman. Forestillingen var på en succesfuld turné rundt i landet i 2022.
 
Billetterne til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.
Gratis adgang med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

 
Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 05-03-2023 16:00
Slut dato 05-03-2023 18:00
Billetpris indgang 150,00
Billetpris forudbestilling 140,00
Årskort Gratis

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden
Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført. Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Forskellige kunstner vil i årets løb udstille deres kunst på Nødebo Kro. Her kan du se hvem der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden

 

Lars Davidsen
I forsamlingshuset Nødebo Kro er der skiftende kunstudstillinger og i disse månederer det Lars Davidsen der udstiller sine fotos. Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500. Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside