Eight Days a Week

20220925 Eight Days a Week
 
Søndag den 25. september kl. 16
 
The Beatles har lavet verdens bedste sangkatalog, og det hyldes ved denne koncertoplevelse, hvor man svæver mellem velkendte melodier og tekster samtidig med, at man overraskes og glædes over Eight Days a Weeks medrivende og gyngende fortolkninger.
 
Gruppen ”Eight Days a Week” består af Jens Jepsen, der synger og spiller guitar, Alexander Kraglund, der spiller violin og mundharpe, Palle Klok, der spiller guitar og synger kor samt Jacob Chano Lundby på diverse slagtøj og med i koret. De vil ikke træde publikum over minderne, men fastholde og genskabe glæden ved de sange, der har præget den globale pop og rock musik allermest i de sidste 60 år.
 
Poul McCartney fylder 80 i 2022, og derfor vil der være ekstra fokus på ham til koncerten. Og det passer perfekt, da gruppens forsanger og arrangør af sangene Jens Jepsen er stor fan af McCartney. ”Længe leve The Beatles” siger musikerne og lover velvære for ørerne, en masse gode grin mellem sangene og lidt gåsehud hist og pist. Fordi Beatles-sangkataloget er så godt og kendt, er der risiko for spontan fællessang.
 
Billetterne til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.
Gratis adgang med årskort.

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

 
Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 25-09-2022 16:00
Slut dato 25-09-2022 18:00
Billetpris indgang 150,00
Billetpris forudbestilling 140,00
Årskort Gratis