Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • Festlokaler på vores Kro

    Festlokaler på vores Kro

    Nødebo Kro er et rigtig godt sted at holde din næste fest.
    Vi har forskellige lokaler der kan kombineres så det passer lige til din fest.
  • Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Benyt dig af muligheden for at blive en del af et fantastisk fælleskab.
  •  God underholdning

    God underholdning

    Nødebo Kro byder på kultur i alle afskygninger.
  • 1
  • 2
  • 3
nyhedlogo streg1
 

Kroen genåbner d. 31. maj

efter corona nedlukningen

Nu kommer der liv på Kroen igen!
Bestyrelsen har besluttet at genåbne Kroen for aktiviteter fra mandag den 31. maj.
Dog vil caféen i den første uge kun være åben i forbindelse med kulturarrangementerne.
Der er stadig en række corona restriktioner, der skal overholdes. Bl.a. skal alle have corona-pas for at komme ind.
Læs de gældende retningslinjer TRYK HER.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

streg1
 

Kulturprogrammet for sæson 2021-22

Der er nu åbent for køb af årskort og billetter til den kommende sæson .

Se det samlede program her.TRYK HER.

streg1
banko  

Så er der Banko igen på Nødebo Kro.

Banko åbner igen fra tirsdag, den 15. juni i den gode, velkendte stil,
dvs. alle puljer fra før nedlukningen består, dejligt smørrebrød og kage m.v. i bufffeten, gratis kaffe og te til alle hele aftenen.
Vi glæder os til at se jer igen, husk coronapas og mundbind".

Yderligere information omkring banko.TRYK HER.

streg1
 

Loppemarkedet er i år søndag den 22. august 2021 kl 10. 

Salgbare ting til årets loppemarked på kroen kan indleveres på alle lørdage ml. 10 - 12.

Vicevært, Jack kan desuden kontaktes for aftale om aflevering mandag ml. 17-19 eller tirsdag og fredag ml. 9-12. 
Jack kan kontaktes på tel. 48480746

Vi takker venligst nej til følgende effekter:
- TV-apparater, Hårde hvidevarer, Dæk med og uden fælge, motionsmaskiner

Diallo, Nordsø, Diallo

20211203 Moussa Diallo 3

Fredag den 3. december kl. 21
med mulighed for spisning kl. 19
 
Moussa Diallo, Mikkel Nordsø og Marco Diallo vil give os musik, der sprudler af energi og danseinspirerende rytmer. Musikken er rock, blues og fusion - inspireret af de afrikanske rytmer som Moussa Diallo har båret med sig fra Mali.

Det bliver en aften, hvor det er svært at sidde stille, så tag dansesko på og glæd dig til en skøn aften. Trioen består af Moussa Diallo på bass og vokal, Mikkel Nordsø på guitar og Marco Diallo ved trommerne, og deres musik udtrykker selve sjælen i en fusion af vestlig og afrikansk musik.

Moussa Diallo er født i Frankrig af en dansk mor, han er opvokset i Mali, bor i Danmark og optræder over hele verden. Han flyttede til Danmark i 1973 for at realisere sin drøm om at blive professionel musiker, historiefortæller og igangsætter. Lige siden har han markeret sig som en af landets mest aktive bassister inden for genrerne pop, rock og funk. Senere begyndte han at komponere egen musik og optræde i mange sammenhænge.

I 1980'erne og '90'erne blev Moussa Diallo kendt som den yderst swingende og musikalsk indlevende rytmiske ankermand i selskab med førende danske kvindelige sangskrivere: Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Hanne Boel, Annisette Koppel og Caroline Henderson. I studiet såvel som på turné lægger han et solidt og swingende groove under musikken og optræder altid med stor energi og en personlig, udadvendt charme. Han har udviklet en sjælden evne til at fastholde bassens udtryk i sin egen personlighed. Moussa Diallo er nemlig selv lige så varm og swingende, som når han håndterer sin bas.

Moussa Diallo optrådte på Nødebo Kro med afrikanske fortællinger for børn og et musikalsk drive, der gav inspiration til at få ham tilbage igen til et arrangement for voksne. Det sker nu med trioen Diallo, Nordsø, Diallo. Moussa Diallo og Mikkel Nordsø kender hinanden og har spillet sammen, siden de begge spillede i Sneakers, og Marco Diallo har fulgt i sin fars fodspor og er blevet en eftertragtet trommeslager med sine groovy rytmer. Man kan se frem til herlige små historier, musik i verdensklasse og inderligt musikalsk nærvær.

Inden musikken starter, kan man spise middag kl. 19 med en to-retters menu for kun 160 kr. (135 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Spisebilletterne skal købes i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk senest onsdag den 1. december kl. 12.
 
Men alle er naturligvis velkomne til musikken - også dem, der har spist hjemmefra. Billetter til musikken koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.
 

Forsalg af spisebilletter til dette arrangement TRYK HER

 
Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 03-12-2021 21:00
Slut dato 03-12-2021 23:00
Spisning pris 160,00
Spisning start 19:00
Specielt for Forsamlingshusets Venner 135,00
Billetpris indgang 150,00
Billetpris forudbestilling 140,00
Årskort gratis

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden
Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført.

Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Forskellige kunstner vil i årets løb udstille deres kunst på Nødebo Kro. Her kan du se hvem der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden
Hanne Sie
Fra mandag d. 3. maj til og med søndag d. 30. sep. 2021 udstiller billedkunstneren Hanne Sie fra Birkerød i Nødebo Kro’s lokaler.

Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500.
Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside