Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • Festlokaler på vores Kro

    Festlokaler på vores Kro

    Nødebo Kro er et rigtig godt sted at holde din næste fest.
    Vi har forskellige lokaler der kan kombineres så det passer lige til din fest.
  • Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Benyt dig af muligheden for at blive en del af et fantastisk fælleskab.
  •  God underholdning

    God underholdning

    Nødebo Kro byder på kultur i alle afskygninger.
  • 1
  • 2
  • 3
nyhedlogo streg1
 

Kroen genåbner d. 31. maj

efter corona nedlukningen

Nu kommer der liv på Kroen igen!
Bestyrelsen har besluttet at genåbne Kroen for aktiviteter fra mandag den 31. maj.
Dog vil caféen i den første uge kun være åben i forbindelse med kulturarrangementerne.
Der er stadig en række corona restriktioner, der skal overholdes. Bl.a. skal alle have corona-pas for at komme ind.
Læs de gældende retningslinjer TRYK HER.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

streg1
 

Kulturprogrammet for sæson 2021-22

Der er nu åbent for køb af årskort og billetter til den kommende sæson .

Se det samlede program her.TRYK HER.

streg1
banko  

Så er der Banko igen på Nødebo Kro.

Banko åbner igen fra tirsdag, den 15. juni i den gode, velkendte stil,
dvs. alle puljer fra før nedlukningen består, dejligt smørrebrød og kage m.v. i bufffeten, gratis kaffe og te til alle hele aftenen.
Vi glæder os til at se jer igen, husk coronapas og mundbind".

Yderligere information omkring banko.TRYK HER.

streg1
 

Loppemarkedet er i år søndag den 22. august 2021 kl 10. 

Salgbare ting til årets loppemarked på kroen kan indleveres på alle lørdage ml. 10 - 12.

Vicevært, Jack kan desuden kontaktes for aftale om aflevering mandag ml. 17-19 eller tirsdag og fredag ml. 9-12. 
Jack kan kontaktes på tel. 48480746

Vi takker venligst nej til følgende effekter:
- TV-apparater, Hårde hvidevarer, Dæk med og uden fælge, motionsmaskiner

Dørge Becker Carlsen Trio

20211114 Dørge Becker Carlsen

Søndag den 14. november kl. 16
 
Trioens rødder går tilbage til 70’erne, hvor de tre musikere sammen med trommeslageren H. C. Mogensen dannede den legendariske gruppe ”Thermænius” og som de første introducerede en blanding af jazz, rock, klassisk og etnisk musik på den danske musikscene.

Dørge Becker Carlsen Trio har en speciel evne til at kommunikere med deres publikum og skabe nærvær, hvad enten det er på den store festivalscene, i en jazzklub eller i den intime koncertsal som på Nødebo Kro. Irene Becker skaber på piano og keyboard det harmoniske og rytmiske grundlag for de melodiske tråde fra Morten Carlsens saxofon og Pierre Dørges guitar.

De tre musikere var i 1980 grundlæggerne af New Jungle Orchestra. Med jazzen som udgangspunkt har New Jungle Orchestra udforsket alverdens musikalske universer fra tuvelansk strubesang til indisk raga og afrikansk juju, indonesisk gamelan og kinesisk folkemusik blandet godt op med dansk folkesang og et anstrøg af Spike-Jones agtig komik. New Jungle Orchestra var statsensemble i perioden 1993-96, hvor de rejste rundt i verden sammen med Dronning Margrethe og spillede for folk og statsledere. I mere end 40 år har New Jungle Orchestra markeret sig som en af de mest originale grupper på den globale musikscene, og de har udgivet omkring 30 albums.

Ved siden af New Jungle Orchestra har de tre musikere fortsat deres trio, der har fortryllet en trofast fanskare fra Rønne til Skagen over New York, Chicago, Rochester, San Francisco, Abu Dhabi, Abakan i Sibirien, Moskva, Tampere til København og mange andre steder på deres turnéer. Ind imellem har de haft gæster med og har bl.a. optrådt med Dan Turell, Ib Michael, Povl Dissing, Hamid Drake, Kirk Knuffke og Marilyn Mazur. De har udgivet CD’er med Marilyn Mazur og Hamid Drake og senest deres egen ”The Skagen Concert” i 2008.

Ved koncerten i Nødebo vil man fornemme en meditativ og intens stemning mellem musikerne, publikum og rummet. En rejse i musik fra Carl Nielsens smukke salme ”Det koster ej for megen strid”, gennem kinesiske æsker til sommer ved Vesterhavet – musik af bl.a. Josquin des Prez, Pierre Dørge, Duke Ellington og Irene Becker.

Billetter til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

 

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 14-11-2021 16:00
Slut dato 14-11-2021 18:00
Billetpris indgang 150,00
Billetpris forudbestilling 140,00
Årskort gratis

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden
Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført.

Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Forskellige kunstner vil i årets løb udstille deres kunst på Nødebo Kro. Her kan du se hvem der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden
Hanne Sie
Fra mandag d. 3. maj til og med søndag d. 30. sep. 2021 udstiller billedkunstneren Hanne Sie fra Birkerød i Nødebo Kro’s lokaler.

Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500.
Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside