Dansk kulturpolitik - hvorfor den altid mangler

20211027 Georg Metz 3 

En aften med Georg Metz
Onsdag den 27. oktober kl. 19.30
 
Georg Metz, tidligere chefredaktør, tidligere tv-medarbejder, tidligere Statens Filmkonsulent, tidligere forfatterformand, formand for den2radio, forfatter, billedkunstner, kolumnist og foredragsholder giver sit syn på dansk kulturliv netop nu.

Der ligger en lang historie bag manglen på dansk kulturpolitik. Engang havde Socialdemokratiet flere aktive kulturpolitikere og opfandt Kulturministeriet. I dag er kunsten kun lige tålt af en socialdemokratisk minister, der fralægger sig ansvaret. Kultur er, hvad folk selv kan finde på i forstæderne.
Bibliotekerne, teatrene og koncertsalene er jo kun til for et fåtal. Jo færre tilskuere, des flere støttekroner, sagde daværende gruppeformand Sass Larsen, der ville have elitens biblioteker og meget andet af finkulturen lagt i kummefryser. En tidligere statsminister mente, at hver enkelt må bestemme, hvad der har kunstnerisk kvalitet, det ene kan være lige så godt som noget andet. Smagsdommere er vi selv. Det sagde han.

Kunstnerne er i den forbindelse de værste i debatten: de stiller krav og laver ting og sager, som folkeflertallet ikke vil kendes ved. Men kultur uden elite er som fodbold uden mål, spydkast uden spyd og kapsejlads uden årer, mener Georg Metz.

Georg Metz blev født i 1945 og voksede dermed op i efterkrigstiden, hvor han også rejste rundt i Europa med forældrene og så konsekvenserne af krigen. Interesserne var mange, men det blev historiestudiet, han først startede på. Selvom det siden hen blev journalistikken, der blev levevejen, så betyder historien stadig meget for Georg.

Karrieren indenfor journalistikken startede som billedtekstforfatter på Politiken, men allerede i 1969 kom Georg til DR, hvor han startede på Orientering og siden hen på Radioavisen. I 1977 lærte hele Danmark ham så at kende, da han blev vært på TV-Avisen – et job han varetog (og også blev redaktør på) frem til 1988, hvor han helt forlader DR.

Fra 1988 fulgte nogle år som Statens Filmkonsulent og fra 1991 som journalist på Information, hvor han var chefredaktør fra 1994 og frem til 1996. Georg Metz sagde dog aldrig helt farvel til Information, hvor han stadig har en ugentlig klumme.

Billetter til foredraget koster 100 kr. ved indgangen og 90 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

 

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 27-10-2021 19:30
Slut dato 27-10-2021 21:30
Billetpris indgang 100,00
Billetpris forudbestilling 90,00
Årskort gratis

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside