Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • Festlokaler på vores Kro

    Festlokaler på vores Kro

    Nødebo Kro er et rigtig godt sted at holde din næste fest.
    Vi har forskellige lokaler der kan kombineres så det passer lige til din fest.
  •  God underholdning

    God underholdning

    Nødebo Kro byder på kultur i alle afskygninger.
  • Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Benyt dig af muligheden for at blive en del af et fantastisk fælleskab.
  • Kultur på Kroen

    Kultur på Kroen

    I årets løb afholdes et væld af spændende kulturarrangementer for enhver smag.
  • Bliv frivillige på Kroen

    Bliv frivillige på Kroen

    Kroen har brug for flere frivillige hænder, og vi har tænkt på dig
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
nyhedlogo streg1
ordstyrer

Der afholdes ordinær GENERALFORSAMLING
mandag den 10. august 2020 kl. 19.30
Til generalforsamlingen er alle medlemmer af Foreningen Forsamlingshusets Venner velkomne.

Du kan hente dagsorden her fra hjemmesiden TRYK HER streg1

Lige for tiden går åbningen af samfundet rigtig stærkt.
Nødebo kro er i gang med forberedelserne til åbning af bankospillet, så snart vi får grønt lys fra myndighederne, melder vi åbningsdatoen ud her på hjemmesiden

streg1

Loppemarked 2020 er aflyst.

Efter mange overvejelser har loppegeneralen og bestyrelsen i enighed besluttet at aflyse årets loppemarked på Nødebo Kro pga. coronavirus. Vi har et forsamlingsforbud og afstandskrav, som vi skal leve op til, og særligt afstandskravet bliver det meget svært at efterleve på loppemarkedet.
I stedet arbejdes der på at afholde et lille loppemarked i laden og hestelængen i forbindelse med julemarkedet i år. Det bliver særligt håndplukkede effekter, som sælges.
Indsamlingen af loppeeffekter vil derfor stoppe for i år, men har du allerede lavet en aftale om afhentning eller indlevering af effekter, så gælder det naturligvis stadig. Har du et ganske særligt møbel, billede eller anden unik effekt, som du gerne vil give til loppemarkedet, tager vi meget gerne imod med henblik på salg i forbindelse med julemarkedet.
Men den store indsamling kan vi desværre ikke gennemføre i år.
Eventuelle spørgsmål rettes til loppegeneral Christian Wolfhagen på 2176 7113.

Mange hilsner loppegeneralen og bestyrelsen

streg1

Denne orientering er udsendt fredag den 20. juni 2020.
I takt med løbende opdateringer fra regeringen opdaterer vi vores tekst.

Lige for tiden går åbningen af samfundet rigtig stærkt.
Nødebo kro er i gang med forberedelserne til åbning af bankospillet,  så snart vi får grønt lys fra myndighederne, melder vi åbningsdatoen ud her på hjemmesiden.

Aflysninger
På grund af CORONA virus covid 19 aflyses alle arrangementer til og med juli 2020.

Medlemsaktiviteter:
Alle kroens aktiviteter er lukkede til og med juli 2020 med forventning om opstart i uge 33.
Udlejning aftales individuelt med lejerne.
Udlevering af medicin er indstillet ind til videre.

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis du har spørgsmål.

Link til bestyrelsen TRYK HER


Med venlig hilsen
BESTYRELSEN

Stig Fogh Andersen fejrer Beethoven

20201004 Beethovenkoncert
 
Stig Fogh Andersen fejrer Beethoven
Søndag den 4. oktober kl 16
 
Kgl. Kammersanger Stig Fogh Andersen og Beethoventrioen fejrer Beethovens 250 år med hans sangcyklus ”An die ferne Geliebte”, ”Geistertrioen” og 12 skotske og irske folkesange bearbejdet af Beethoven for tenor og klavertrio.
 
Året 2020 byder på flere runde fødselsdage. Komponisten Ludwig van Beethoven fylder 250 år i december, og den danske stjernetenor Stig Fogh Andersen fyldte 70 år i februar. Forsamlingshuset i Nødebo fejrer begge med denne særlige koncert, hvor det meste af musikken er af Beethoven.
 
Koncertens hovedperson har haft en imponerende karriere. Stig Fogh Andersen debuterede på Den Jyske Opera i 1978 og blev allerede i 1980 ansat som solist på Det Kongelige Teater. Han har sunget en bred vifte af operaværker, men det er især som Wagner-sanger, han er blevet efterspurgt over hele verden. Det tog især fart efter succesen som Siegfried i Nibelungens Ring på Den Jyske Opera i 1994, og han har siden sunget Siegfried godt 150 gange over hele verden.
 
I 2006 blev Stig Fogh Andersen udnævnt til kongelig kammersanger, men nu efter 25 års krævende og trættende rejsevirksomhed og nogle år med svigtende nyrer har han trappet ned. Han fik en ny nyre sidste år og fortsætter med at glæde publikum med sin sang. Ved koncerten på Nødebo Kro lægger han ud med en sangcyklus for tenor og klaver, ”An die ferne Geliebte”, med tekst af A. Jeittleset og musik af Beethoven. Det er et kærlighedsdigt sunget af en ung mand, der står på en høj og ser ned i dalen, hvor han mødte sin elskede, som nu er langt borte. Han ønsker sig, at fuglene, vinden og bækken kunne bringe ham hen til hende.
 
En skotsk forlægger, George Thomsen, fik Beethoven til at interessere sig for skotske og irske folkesange, og Beethoven bearbejdede mere end 170 af dem, og fik det godt betalt. Han blev i det hele taget meget inspireret af folkemusikken og brugte den ofte direkte som inspiration for sine værker. Koncerten slutter med et udvalg på 12 skotske og irske folkesange, som Beethoven har arrangeret for tenor og klavertrio.
 
Det er den danske Beethoventrio, der akkompagnerer Stig Fogh Andersen, og den har Grit Westi på violin, Liv Keiding på cello og Kristine Thorup ved klaveret. Ud over sammenspillet med tenorsolisten spiller trioen Beethovens klavertrio i D-Dur, opus 70, som kaldes ”Geistertrioen”. Den fik navnet, fordi en af Beethovens elever, Carl Czemy, i 1842 skrev, at den langsomme sats mindede ham om en scene i Shakespeares skuespil ”Hamlet”, hvor faderens spøgelse optræder. De tre musikere spiller desuden en trio af Mogens Christensen: ”Nordic Summer Ghost”, som bygger videre på Beethovens tema.
 
Billetterne til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

 
Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 04-10-2020 16:00
Slut dato 04-10-2020 18:00
Billetpris ved indgang kr. 150,00
Billetpris ved forsalg kr. 140,00
Årskort gratis

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden
Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført.

Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Forskellige kunstner vil i årets løb udstille deres kunst på Nødebo Kro. Her kan du se hvem der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden
Helle Malling Beck & Dan Rasmussen
Billedkunstnerne Helle Malling Beck & Dan Rasmussen viser deres billeder på Kroen i dette kvartal.

Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500.
Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside