Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • Festlokaler på vores Kro

    Festlokaler på vores Kro

    Nødebo Kro er et rigtig godt sted at holde din næste fest.
    Vi har forskellige lokaler der kan kombineres så det passer lige til din fest.
  • Kultur på Kroen

    Kultur på Kroen

    I årets løb afholdes et væld af spændende kulturarrangementer for enhver smag.
  • Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Benyt dig af muligheden for at blive en del af et fantastisk fælleskab.
  • Bliv frivillige på Kroen

    Bliv frivillige på Kroen

    Kroen har brug for flere frivillige hænder, og vi har tænkt på dig
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
nyhedlogo streg1

JULESTUEN PÅ KROEN DEN 1.12 HAR STADIG LEDIGE PLADSER AT SÆLGE HJEMMELAVEDE SAGER FRA.

Pris for en stand er 20% af omsætning – dog højst 400 kr.

Henvendelse til Jane Walter Hansen – 20420308 – jane@walterhansen.dk

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside

Banks, Jørgensen & Backhausen

20200315 Banks Jørgensen og Bachausen
 
Banks, Jørgensen & Backhausen
Søndag den 15. marts Kl. 16
 
Trioen er gudsbenådede spillemænd på henholdsvis guitar, violin og harmonika. Hver for sig er de markante skikkelser på deres instrumenter, og sammen nyder de fællesskabet i deres dybe fortrolighed med "the blues" i al dens mangfoldighed.

En koncert med Banks, Jørgensen og Backhausen spænder fra rå uforfalsket blues til højtflyvende melodiøse passager. Fra sart knappenåls niveau til big band-agtig power. Fra country til jazz til samba til ragtime. Fra en fiks expressokaffe til en stor fadøl. Bundet sammen af virtuos musikalitet og oprigtig spilleglæde og på instrumenter, der blander elegance og brutalitet, robusthed og skrøbelighed på smukkeste måde. Det er på én gang en hårdtswingende og en rørende, varmegivende oplevelse.

Paul Banks har udgivet 15 albums i eget navn og modtaget adskillige priser, bl.a. komponistforeningen DJBFAs hæderspris (1992) og Danish Music Awards i 2001og 2006. I 2006 blev han ligeledes valgt til Årets Danske Blues Navn. Senest modtog han og Charlotte Halberg en Carl Pris 2018 for deres børnemusik krimi ”Tidsrøver”. Han mestrer som få den vanskelige solistrolle - hans virtuose og medrivende guitarspil er et sandt one-man-band og derfor også velegnet som rytmegruppe i denne trio.

Som få har Kristian Jørgensen været i stand til at løfte arven fra store jazzviolinister som Stuff Smith, Svend Asmussen og Finn Ziegler. Han er dog allermest sin egen. Han er medstifter af Tango Orkestret, med hvem han har udgivet adskillige meget roste cd’er, og han viser andre sider af sit virtuose violinspil i sin egen jazzkvartet og balkanorkestret Donau Swing. Han har indspillet en CD, ”Meeting Monty” med pianisten Monty Alexander, og på hans seneste udgivelse, ”Love Letters” er han i selskab med sin egen faste kvartet med bl.a. guitaristen Jacob Fischer.

Som studiemusiker har Thor Backhausens orgel, klaver og harmonika bidraget til mange pladesucceser gennem årene. Han har desuden optrådt i mange forskelligartede sammenhænge: Fessors Big City Band, Lone Kellerman og Rockbandet, Culpeppers Orchard, Anne Dorthe Michelsen, Nulle og Verdensorkestret, Small Talk og Anne Marie Helger. Han har udgivet en cd, ”Universe” med sin egen filmiske, billedskabende musik, en rost cd, ”Ku’ Det Tænkes” med Peter Thorup og senest den meget fine ”Misen & Backhausen” med egne sange.

Sammen er Paul Banks, Kristian Jørgensen og Thor Backhausen ægte spillemænd, hvor spilleglæden er i højsædet i et udtryk, som umiskendeligt er deres eget. Overdreven og højtidelig respekt for oplægget er ikke trioens varemærke. Stilen? Snarere stilforvirring! Men bundet sammen af virtuos musikalitet og oprigtig glæde ved sammenspillet.

Billetterne koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 15-03-2020 16:00
Slut dato 15-03-2020 18:00
Billetpris ved indgang kr. 150,00
Billetpris ved forsalg kr. 140,00

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden
Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført.

Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Forskellige kunstner vil i årets løb udstille deres kunst på Nødebo Kro. Her kan du se hvem der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden
Jørgen Amelung
Billedkunstner Jørgen Amelung viser sine billeder på Kroen i dette kvartal.

Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500.
Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside