Ulla Miilmann og Tine Rehling

20190120 ulla og tine
 
Søndag den 20. januar kl. 16
 
Fløjte og harpe spillet af virtuose musikere. Man kan ikke andet end glædes ved lyden af disse to verdens ældste instrumenter, der har afspejlet menneskeheden gennem årtusinder. Det klanglige univers, man møder her, taler direkte til lytterens sjæl.
 
Ulla Miilmann er én af vores førende fløjtenister. Hun fik en bachelor i musik fra North Carolina School of the Arts i 1992, og i en alder af kun 22 år blev hun i 1994 ansat som solofløjtenist ved DR Symfoniorkester. Som den første dansker nogensinde blev hun februar 2006 nomineret til en grammy i USA i kategorien ”bedste solistiske præstation” for sin indspilning af Ole Scmidts Fløjtekoncert. Ulla Miilmann er også kendt i kammermusikverdenen, hvor hun blandt andet har medvirket i Danmarks Radiosymfoniorkesters blæserkvintet og har spillet sammen med kendte kunstnere som cembalisten Lars Ulrik Mortensen. Hun har også deltaget i en række tv-programmer, heriblandt børnetimen Sigurd og Symfoniorkestret, hvor hun repræsenterer tværfløjten.
 
Hendes foretrukne fløjte er en Miyazawa-fløjte af platin, men hun har også en sølvfløjte – af samme mærke. Platinfløjten var med på en rundvisningstur fra Miyazawa, hvor Ulla Miilmann prøvede den. Først efter afslutningen af turen kunne hun få lov at købe den, hvilket indebar, at hun måtte sælge sin bil.
 
Da Tine Rehling så og hørte harpen første gang, trængte oplevelsen så dybt ind i hendes sjæl, at den aldrig har forladt hende. Fra niårsalderen fik hun undervisning af Docent Inga Graae. Efter gymnasiet blev hun som en selvfølge optaget på Musikkonservatoriet hos Sonja Gislinge og fuldførte solistklassen i 1993. En anmelder skrev efter hendes debutkoncert, at han kunne lytte til hendes version af Benjamin Brittens Harpesuite hver uge. Tine Rehling var fra 1998 – 2001 ansat som soloharpenist i Aalborg Symfoniorkester. Men hun er en kunstner, der må udtrykke sig i hele musikkens register, så hun forlod orkestret for at gå sine egne veje. Hun og hendes instrument måtte udforske musikken på en måde, der vist ikke er set før under vore himmelstrøg.
 
Mødet med komponisten Per Nørgård blev en milepæl i hendes musikerkarriere, og hans musik og harpeværker vil for altid spille en stor rolle i Tine Rehlings liv, som hun selv udtrykker det. Per Nørgårds begejstring over hendes spil er ikke svær et forstå. Hun lader ikke harpen forsvinde i blidt akkompagnement. Hun tager fat, hun tvinger lyde og klange ud af instrumentet, som man ikke troede muligt. Hun spiller med temperament og indlevelse. – blidt og følsomt, men også med en sjælden styrke, man som tilskuer ikke kan andet end lade sig rive med af.
 
I sommeren 2007 fik Tine Rehling og Ulla Miilmann deres debut som samarbejdspartnere i anledning af Per Nørgårds fødselsdagsfestkoncert i Tivolis Koncertsal. Allerede fra første prøvedag kunne de to musikere mærke et musikalsk slægtskab, der rakte ud over det sædvanlige. Siden har duoen spillet i musikforeninger, musikfestivaler og kirker rundt om i Danmark. Ved koncerten i Nødebo spiller de værker af bl.a. Debussy, Ravel, Ibert, Poulenc og Saint-Saëns.
 
Billetter til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 20-01-2019 16:00
Slut dato 20-01-2019 18:00
Billetpris ved indgang kr. 150,00
Billetpris ved forsalg kr. 140,00
Årskort Gratis

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside