Pop/rock Jam-session

20181116 Jam session
 
Fredag den 16. november kl. 19.30
 
Gik du glip af vores forrygende Jam-session i marts, hvor Nikolaj Blochs jam-band fik ca. 10 amatør musikere og solister til at lyde som verdensstjerner, så får du chancen igen. Kom og prøv kræfter med de professionelle musikere.
 
I samarbejde med Klaverfabrikken arrangerer Nødebo Kro jam-session, hvor professionelle musikere inviterer talenter fra Nødebo og omegn til at spille pop og rock sammen. Arrangementet er for musikere på alle niveauer, og de vil blive skruet sammen, så det også er en oplevelse for publikum. Ved forårets jam gav det professionelle jam-band desuden et fantastisk solo sæt.
 
Vi håber, at byens musikere kommer ud af huse, øvelokaler, musikskole, gymnasier mm. og tager del i løjerne. De professionelle musikere er udvalgt, så de kan spille med på hvad som helst. Publikum vil så kunne komme på scenen og spille sammen med bandet, sammen med andre eller solo. Sidder der en trommeslager blandt publikum, byttes plads med jam-bandets trommeslager osv.
 
På det regionale spillested Klaverfabrikken, som sponserer jam-serien, håber man, at byens musikere vil dukke op og spille med: ”Musiklivet vokser og vokser i alle krogene af Hillerød. Der er mange koncerter, og vores fornemmelse er, at antallet af aktive musikere er stigende. En af opgaverne til de regionale spillesteder er at gøre noget for det lokale musikmiljø. Vi håber, at jam-sessions vil skabe nye møder mellem musikere, og at publikum vil komme og opleve det mangfoldige musikliv, byen huser”, siger Jens Jepsen, der er daglig leder af Klaverfabrikken.
 
Billetprisen for alle er 20 kr., som opkræves ved indgangen til salen.
Gratis med årskort.
 
Har du lyst til at spise på Kroen, inden musikken starter, så er der fredagsspisning med en god ret mad kl. 18. Spisebilletter til 80 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner og 100 kr. for ikke-medlemmer (og halv pris for børn) skal købes i forsalg på www.noedebo-kro.dk senest onsdag den 14. november kl. 12
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 16-11-2018 19:30
Slut dato 16-11-2018 23:00
Voksen spisning pris kr. 100,00 for medlemmer 80,00
Børne spisning pris kr. halv pris
Start spisning kl. 18:00
Billetpris ved indgang kr. 20,00
Årskort Gratis

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside