Koppel & Søn

20180302 Koppel & Søn

Fredag den 2. marts kl. 21
med mulighed for spisning kl. 19

Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel, akkompagneret af den allestedsnærværende Carol Conrad, har lovet alt godt fra operaens, operettens og musicalens verden denne aften, krydret med neapolitanske slagere og spanske canzoni.

Tenorerne Koppel & Søn indtager sammen med Carol Conrad scenen med et festprogram ud over det sædvanlige. Det bliver hit på hit, en ren ønskekoncert, der åbenbares for et ganske givet talstærkt publikum!

Thomas Peter Koppel og Carol Conrad har begge været ansat på Det Kgl. Teater i over to årtier, og det var da også hér, de to først krydsede klinger. Snart turnérede de land og rige rundt sammen, og det er også blevet til adskillige CD-indspilninger. Senest "Passione" - indeholdende en række populære hits fra støvlelandets musikskat og sågar deres egen lille komposition, "La mia canzon´". På denne udgivelse figurerer også Jonathan, Thomas´ 25-årige søn, der har taget sin bachelor fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og nu går i mesterlære hos den prominente Reinaldo Macias. Jonathan er ligeledes tenor og har selv gang i en international karriere.

OperetteKompagniet ApS er medstifterne Thomas´ og Carols nyeste koncept, der slår et slag for trefjerdedelstaktens vidunderlige genre. Hvert år sætter man en wienerisk operettetitel op på Teatermuseet i Hofteatret i Kbh., og derefter drager denne på en landsdækkende turné. OperetteKompagniet lagde ud med Csárdásfyrstinden og siden fulgte Den Glade Enke. Derudover byder deres regi på adskillige events i løbet af sæsonen - sågar en croonende herretrio, Old Fashioned, står nu på plakaten. Mon ikke Thomas også kan lokkes til at give et eksempel på denne swingende sangglæde i løbet af aftenen på Nødebo Kro?

Thomas, Jonathan & Carol glæder sig til at træde op i netop Nødebo, hvor de tidligere har koncerteret med en ganske overvældende modtagelse!

Inden musikken starter på Nødebo Kro fredag den 2. marts kl. 21, kan man spise middag med en to-retters menu for kun 150 kr. (125 kr, for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Spisebilletter købes her på hjemmesiden senest onsdag den 28. februar kl. 12. Men alle er naturligvis velkomne til musikken - også dem, der har spist hjemmefra.

Billetter til musikken koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Gratis med årskort.

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 02-03-2018 21:00
Slut dato 02-03-2018 23:00
Voksenpris kr. 150 ved indgang, 140 ved forudbestilling
Voksen spisning pris kr. 150,00
Start spisning kl. 19:00

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies brugt på Noedebo-kro.dk og hvordan disse kan slettes. Find ud af mere om cookies vi anvender Privatlivspolitik.

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside