Jazz by Heart

20180218 Jazz by Heart

Søndag den 18. februar kl. 16

”Det var en helt fantastisk oplevelse at høre Jazz By Heart. Tænk at man bare kan købe en billet, og så få den slags oplevelse”, lød det fra publikum efter en koncert. Jazz By Heart sætter sig som et smil i hjertet på den, der lytter.

Jazz By Heart blev dannet i 2008, og de spiller sange, der normalt går under betegnelsen jazz, bebop, blues, bossa nova, country, folk og rock. Repertoirevalget handler altid om den fantastiske sang – uanset om det er Rogers & Hart, Bill Evans, Jobim eller Jimi Hendrix, der har skrevet den. Lyden er nøgen, og arrangementerne fokuserer på vokal og guitar krydret med percussion og electronica. En sjælden musikalsk oplevelse, der udspringer af en intim relation og unddrager sig enhver musikalsk grænsedragning.

Jazz By Hearts’ specielle udtryk kommer fra Karin Juhls varme jazzede stemme og Daniel Van Kranendonks stilfulde guitarspil, der indeholder både klassisk jazzudtryk og frække licks, der leder tankerne hen på rock'n roll.

Med sig i Nødebo har de bassisten Tomas Raa, der spiller elegant og bidrager med sikkerhed, spilleglæde og legelyst, samt den erfarne danske jazztrommeslager Jacob Roved, hvis spil er smagfuldt og solidt funderet i jazztraditionen, men også rummer en underspillet, antagonistisk vildskab, som glimtvis slippes fri i dynamiske og udtryksfulde soloer.

Billetter til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Gratis med årskort.

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 18-02-2018 16:00
Slut dato 18-02-2018 19:00
Voksenpris kr. 150,00

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies brugt på Noedebo-kro.dk og hvordan disse kan slettes. Find ud af mere om cookies vi anvender Privatlivspolitik.

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside