Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
nyhedlogo


Loppelux på Kroen

Køb eller del evt. en stand med din veninde eller kom og find nyt lækkert secondhand tøj.
Nyd en drink og en snack i Fredagscafeen & cocktailbaren.

  • Festlokaler på vores Kro

    Festlokaler på vores Kro

    Nødebo Kro er et rigtig godt sted at holde din næste fest.
    Vi har forskellige lokaler der kan kombineres så det passer lige til din fest.
  • Kultur på Kroen

    Kultur på Kroen

    I årets løb afholdes et væld af spændende kulturarrangementer for enhver smag.
  • Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Benyt dig af muligheden for at blive medlem af et fantastisk fælleskab.
  • 1
  • 2
  • 3

Stand-up på Nødebo Kro

20190405 Mikkel Klint Thorius 4
 
Fredag den 5. april kl. 19.30
 
Mikkel Klint Thorius er født til at optræde. Væbnet med charme, kæmpe smil og masser af overskud indtager han scenen og leverer et fantastisk show - hver gang. For han er sjov, rigtig sjov!
 
På trods af, at Mikkel nærmest er klinisk boldmongol, har han spillet fodbold i mange år og gør det stadig i weekender på et 7-mands hold, hvor tømmermænd nærmest er obligatorisk. Begge hans forældre er lærere, så da Mikkel fremlagde idéen om, "at nu ville han være komiker”, blev der lagt meget tryk på, at en uddannelse og en plan B er vigtig. Der er dog ikke fundet nogen Plan B endnu.
 
Mikkels materiale spænder bredt. Han er ofte navlepillende og snakker om sit eget røde hår og/eller sin oplevelse af at begynde at træne. Men Mikkel kan også godt lide at tage udgangspunkt i det danske samfund og i sin generation. Det gør han, når han snakker om overvågning, politikernes måde at tale ned til os på, og hvordan han og hans Mokai-drikkende generation på et tidspunkt skal overtage landet.
 
Når Mikkel optræder, så indtager han altid scenen storsmilende og med et kæmpe overskud. Derfor har han også været opvarmer for kendte komikere som Jacob Wilson, Thomas Hartmann og Karsten Green. Sidstnævnte var han også vært sammen med på tv-programmet "Testkaninerne" på TV2 ZULU. Mikkel Klint Thorius lever af comedy, som stand-up komiker, tv-vært og tekstforfatter, bl.a. på programmet Nørgaards Netfix, som han af og til også medvirker i. I 2013 nåede han finalen i DM stand-up. Han er en af de nye komikere herhjemme med den stærkeste udstråling overhovedet og er derfor også fast inventar på Comedy Zoo og Københavns Open Mikes.
 
Forestillingen varer en god halv time og starter præcis kl. 19.30. Der vil blive arrangeret underholdning for børn, mens de voksne er til stand-up. Inden forestillingen begynder, vil man kl. 18 kunne spise en god ret mad i caféen, og bagefter vil baren stadig være åben. Spisebilletter til fredagsspisning skal købes på Kroens hjemmeside senest onsdag den 3. april kl. 12 og koster 100 kr. for voksne (80 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner) og halv pris for børn.
 
Billetter til oplevelsen med Mikkel Klint Thorius koster 100 kr. ved indgangen og 90 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Medlemmer af Forsamlingshusets Venner kan købe medlemsbilletter til 80 kr. i forsalg indtil en uge før forestillingen.
Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Forsalg af billetter til dette arrangement Forsamlingshusets VennerTRYK HER

Medlemsudvalget og Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 05-04-2019 19:30
Slut dato 05-04-2019 20:15
Voksen spisning pris kr. 100 for medlemmer 80
Børne spisning pris kr. halv pris
Start spisning kl. 18:00
Billetpris ved indgang kr. 100,00
Billetpris ved forsalg kr. 90,00
Årskort Gratis

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden

 

 

Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført.

Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Her kan du se hvilken kunstner der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden
3 gange Dinsen
3 generationer af familien Dinsen. Du kan se anmeldesen af de enkelte.

Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500. Højst 2 (ved leje af Hestelængen dog 1) medlemmer af samme husstand kan opnå rabat ved samme udlejning, og det er en forudsætning at man har været medlem i minimum 2 år ved kontraktens indgåelse. Der ydes kun rabat ved medlemmers personlige arrangementer.
Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside